Gospel

Lidt om koret
Der var stor tilslutning, da koret annoncerede med opstart i januar 2009. Der var 147 medlemmer, der meldte sig ind i koret. Vi havde stiftende generalforsamling den 26.januar 2009. Det var et mægtigt kor og et passende navn skulle findes. Vi holdt dåbsfest den 27.april 2009 og kalder os
Mighty Monday Mass Choir, forkortet: MMMC
Koret er nu på 75 stabile sangglade medlemmer, som kommer fra hele Nordsjælland.
Vi holder af socialt samvær, har godt humør, og der er megen latter. En aften med sang, en fantastisk korleder og powerfull musiker giver os stor energi og glæde. Repertoiret varierer fra ballader til numre med ”mere gang i”. Vi er opdelt i 3 stemmegrupper, sopran, alt og tenor og kunne godt ønske lidt flere mænd i koret. Vi stræber efter dynamik ved at cirkulere mellem pladserne indenfor stemmegrupperne.
Arrangementerne er allerede adskillige og bredt musikalsk, vi kan nævne:
- Åkandefest i Esbønderup kirke med Norris Garner, gospel musiker og komponist fra – USA
- Workshop med Norris Garner i Adventskirken i Vanløse med efterfølgende åben koncert
- Sommer- og julekoncerter på Nødebo Kro
- Julesang, udendørs, hos Ilse Jacobsen, Hornbæk
- Nytårskoncerter med gæstesolist Marie Carmen Koppel og band, Frederiksborg Gymnasium
- ”Gospel i det grønne”, udendørs arrangement i Grib Skov i samarbejde med Mårum Kirke
- Forårs gospelkoncert i Grønnevang Kirke, hvor 5 gospelkor underholdt med deres sange
Vi optager nye medlemmer 2 x om året ved hver sæsonstart i januar og august.
For nye medlemmer har vi etableret en mentorordning, for at hjælpe nye medlemmer med at falde godt til i koret.
Du kan læse mere om koret på www.mmmc.dk

