Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  • Kultur på Kroen

    Kultur på Kroen

    I årets løb afholdes et væld af spændende kulturarrangementer for enhver smag.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive medlem af et fantastisk fælleskab.
  • Kroens historie

    Kroens historie

    Oplev Nødebo Kro historien på hjemmesiden
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Rikke Sandberg & Adam Koch Christensen

20180930 Sandberg 
 
Søndag den 30. september kl. 16
 
Det er først og fremmest en solokoncert, hvor pianisten Rikke Sandberg spiller værker af bl.a. Chopin og Brahms, men vi har desuden fået det unge violintalent Adam Koch Christensen til at komme og spille en Brahms violinsonate sammen med Rikke Sandberg.
 
Da Rikke Sandberg sidste år spillede firhændigt klaver sammen med Tanja Zapolski ved en koncert på Kroen, blev hun så begejstret for lokalet, at hun bad om at få lov til at låne salen, når hun skulle indspille en ny CD. Det er sket i løbet af sommeren 2018, og ved koncerten den 30. september bliver der lejlighed til at høre Rikke Sandberg spille nogle af de ny-indstuderede værker.
 
Rikke Sandberg begyndte at spille klaver som 8-årig og blev allerede som 16-årig optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun debuterede fra solistklassen i 2002. Siden debuten har hun ikke modtaget andet end roser fra anmelderne for sine solooptrædener og CD-indspilninger og har bl.a. modtaget den prestigefyldte Anmelderringens Kunstnerpris. Hun har givet solokoncerter over hele Norden, Europa og USA i bl.a. Alice Tully Hall, Concertgebouw og Musikhalle Hamburg, og hun har samarbejdet med navne som Sabine Meyer, Phillippe Berrod, Nikolaj Znaider, Radek Barborak, Vincent Lucas og mange andre af Nordens største solister og koncertmestre.
 
I 2017 modtog den da 17-årige Adam Koch Christensen talentprisen på Copenhagen Summer Festival. Tre år før havde han vundet guld i Berlingske Musikkonkurrence og havde også vundet Jacob Gade violinkonkurrencen og en international konkurrence i Belgien. Han greb første gang ud efter violinen, da han var fem, og har ikke sluppet den siden. Nu studerer han på Det Kongelige Musikkonservatorium, og det er et af de helt store talenter, der kan høres ved koncerten på Nødebo Kro.
 
Billetter til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 30-09-2018 16:00
Slut dato 30-09-2018 18:00
Billetpris ved indgang kr. 150,00
Billetpris ved forsalg kr. 140,00
Årskort Gratis

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden

 

 

Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Her kan du se hvilken kunstner der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
3 gange Dinsen
3 generationer af familien Dinsen. Du kan se anmeldesen af de enkelte.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500. Højst 2 (ved leje af Hestelængen dog 1) medlemmer af samme husstand kan opnå rabat ved samme udlejning, og det er en forudsætning at man har været medlem i minimum 2 år ved kontraktens indgåelse. Der ydes kun rabat ved medlemmers personlige arrangementer.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside