logo hist

Historie menu

hovedpix hist1

 

tilbage til foregående afsnit: Bestyrelsesarbejde - "Bladet Kirke & Kro"

kokke

Ved siden af skiltet står dagens arbejdshold: (fra venstre) Ruth Pilemand med datteren Nete på armen, Kirsten Randløv, Lone Petersen, Lotte Dyrved, Tina Gjelstrup, Jytte Gjelstrup, Ulla Petersen og Ove Bjørn Petersen.

Optimistiske kroværter.
En meget stor del af Nødebo’s borgere følte sig virkelig som kroejere – og –værter. Kroen blev åbnet for forbipasserende på Gillelejevejen, og mange kom ind af nysgerrighed, for kroens koncept var stof for megen omtale i medierne – både aviser og ugeblade. Udflugtsklubber, ældreklubber og andre kom kørende ind på gårdspladsen og forventede bespisning mv. – Så måtte kroholdet i køkkenet ringe rundt til de nærmeste husstande for at høre, om de havde æg, hjemmebagt brød eller en leverpostej i fryseren, som kunne blive bragt op til kroen i en fart.

Priserne var utroligt lave, hvilket selvfølgelig fik restauranter i omkringliggende byer til at brokke sig. Og dette, at vi drev kroen uden professionel, lønnet arbejdskraft, var en torn i øjet på mange. Men netop det unikke koncept gav presseomtale og travlhed på kroen i den første tid. Fra starten malede Torben Hartvig et stort skilt nede ved vejen. På dette skilt kunne der sættes små løse skilte med åbningstider og med dagens tilbud, bl.a. ”Blå time” med lave priser, når folk kom hjem fra arbejde mellem 17 og 18.

avisudklip  

 

serveringspersonale

”Krorigtige” rødternede skjorter.
Folks forventninger til rødternede duge på bordene og andre hyggelige ting blev imødekommet af reklamebevidste krofolk. Bag buffeten ses her fra venstre Søren Christansen, Steffen Dyrved, Leif Hjørnet og Ove Bjørn Petersen.

ved_disken

Annoncer fra starten

hoved

annonce1

Annoncer i ”kirke&kro” gav omsætning.
I annoncerne blev det fremhævet, at kroen kunne klare op til 150 gæster. I annonceringen af kroens tilbud blev den uprofessionelle håndtering af servering mv. gjort til en dyd! Og medierne elskede at fremhæve, at byens præst var med på serveringsholdet.

artikel

Hvis du vil se artiklen større, skal du trykke på billedet. (Billedet åbner så i et nyt vindue).

frem til næste afsnit: Kroens drift 1977-79 - "Otte krohold/serveringshold á 20 personer"