Nødebo Kro

Forsamlingshuset Nødebo Kro
  • Festlokaler på vores Kro

    Festlokaler på vores Kro

    Nødebo Kro er et rigtig godt sted at holde din næste fest.
    Vi har forskellige lokaler der kan kombineres så det passer lige til din fest.
  • Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Bliv medlem af Forsamlingshuset Nødebo Kro

    Benyt dig af muligheden for at blive en del af et fantastisk fælleskab.
  •  God underholdning

    God underholdning

    Nødebo Kro byder på kultur i alle afskygninger.
  • 1
  • 2
  • 3
nyhedlogo streg1
 

Kroen genåbner d. 31. maj

efter corona nedlukningen

Nu kommer der liv på Kroen igen!
Bestyrelsen har besluttet at genåbne Kroen for aktiviteter fra mandag den 31. maj.
Dog vil caféen i den første uge kun være åben i forbindelse med kulturarrangementerne.
Der er stadig en række corona restriktioner, der skal overholdes. Bl.a. skal alle have corona-pas for at komme ind.
Læs de gældende retningslinjer TRYK HER.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

streg1
 

Kulturprogrammet for sæson 2021-22

Der er nu åbent for køb af årskort og billetter til den kommende sæson .

Se det samlede program her.TRYK HER.

streg1
banko  

Så er der Banko igen på Nødebo Kro.

Banko åbner igen fra tirsdag, den 15. juni i den gode, velkendte stil,
dvs. alle puljer fra før nedlukningen består, dejligt smørrebrød og kage m.v. i bufffeten, gratis kaffe og te til alle hele aftenen.
Vi glæder os til at se jer igen, husk coronapas og mundbind".

Yderligere information omkring banko.TRYK HER.

streg1
 

Loppemarkedet er i år søndag den 22. august 2021 kl 10. 

Salgbare ting til årets loppemarked på kroen kan indleveres på alle lørdage ml. 10 - 12.

Vicevært, Jack kan desuden kontaktes for aftale om aflevering mandag ml. 17-19 eller tirsdag og fredag ml. 9-12. 
Jack kan kontaktes på tel. 48480746

Vi takker venligst nej til følgende effekter:
- TV-apparater, Hårde hvidevarer, Dæk med og uden fælge, motionsmaskiner

Jan Harbeck Quartet

20200927 Jan Harbeck Quartet   photo by Jan Palle
 
Jan Harbeck Quartet
Søndag den 27. september kl. 16
 
Tenorsaxofonisten Jan Harbeck hører til den gruppe af jazzmusikere, der bekender sig til den store tradition fra swingtiden, men samtidig er med til at forny genren og give den et personligt præg. Han er blevet kaldt én af de ypperste blandt danske saxofonister.
 
Til koncerten med Jan Harbeck Quartet vil man kunne opleve musikerne spille 100 % akustisk på scenen. ”Vi ønsker at give publikum den mest direkte og nærværende koncertoplevelse. Ved netop ikke at forstærke instrumenterne kunstigt er der så at sige ikke noget mellem os og publikum. Lyden fra de forskellige instrumenter forenes smukt i rummet, og vi bliver fortalt, at man som publikum virkelig kan tage imod musikken og bliver berørt af den.  Det er præcist der, hvor vi gerne vil bringe samspillet hen”, fortæller Jan Harbeck.
 
Kvartetten med Henrik Gunde, Eske Nørrelykke og Anders Holm har gennem de seneste år spillet talrige koncerter i ind- og udland. Til denne koncert kan man opleve helt nyt materiale fra kvartettens seneste LP/CD ”The Sound The Rhythm”. Deres forrige CD ”Variations in Blue” er som en af de få danske jazzplader de seneste mange år blevet anmeldt i verdens førende jazzmagasin, DownBeat.
 
Jan Harbeck er i dag en af Danmarks mest efterspurgte saxofonister med flere priser i bagagen, bl.a. en grammy for årets jazz-CD og den prestigefyldte Bent Jædig Pris i 2011. Han høres med en lang række orkestre, bl.a. Ernie Wilkins Almost Big Band, Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band, Tivolis Big Band og selvfølgelig især med sin egen gruppe, Jan Harbeck Quartet, som nu kommer på Nødebo Kro. I 2018 modtog han Ben Webster Prize sammen med pianisten Henrik Gunde.
 
Pianisten Henrik Gunde er en af de travleste danske jazzmusikere bl.a. som medlem af Radioens Big Band og en lang række mindre ensembler. Han spiller også trio med sit eget projekt ”Gunde on Garner”, med hvilket han har udgivet flere anmelderroste og af publikum elskede CD’er. Hans spil er altid totalt nærværende, virtuost og fyldt med underfundigheder, og man er som publikum garanteret en helt særlig koncertoplevelse, når Henrik Gunde er ved klaveret.
 
Bassisten Eske Nørrelykke er en af de mest personlige stemmer på sit instrument herhjemme. Han har en unik og minimalistisk spillestil, der i høj grad farver hele orkestrets lyd. Eske er fra Aarhus, hvor han er vokset op sammen med bl.a. guitaristen Jakob Bro, som også medvirker på Eskes første CD i eget navn. Eske er en mester i at bruge buen og spille strygebas, hvilket bl.a. høres på indspilningen af ”East St. Louis Toodle-Oo” med Jan Harbeck Quartet Feat Walter Smith III. Eske Nørrelykke har desuden komponeret en klassisk strygekvartet, der er blevet indspillet med bl.a. cellisten Jakob Kullberg.
 
Anders Holm på trommer forener råswing og groove med finesse og underspillethed. Hans spil er altid nuanceret og tilpasset helheden, og han er en stor kapacitet inden for både jazz og rock. I sidstnævnte genre spiller han bl.a. i Savage Rose og med Naja Rosa. Han bor til daglig i New York og har tidligere i en årrække været trommeslager for Klüvers Big Band, ligesom han har spillet med en lang række af de bedste jazzmusikere i Danmark.
 
Billetter til koncerten koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

 
Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 27-09-2020 16:00
Slut dato 27-09-2020 18:00

 

 

I årets løb holder Kroen et væld af spændende arrangementer. Du kan se de næste 3 arrangementer i menuen "Kultur arrangementer". En samled liste over alle årets arrangementer kan ses under menuen "Kultur", i toppen af hjemmesiden.
Vend siden
Kroens historie
I begyndelsen af 1700-tallet havde Frederiksborg amt en amtmand, der hed Raben, og det fortælles, at han en dag i 1706 fik besøg af bønderkonerne fra Nødebo, som ”højligen og vemodentligen beklagede sig over, at deres mænd om dagen sad i Nødebo kro og ikke alene brugte deres rede penge, men også for drikkevarer overlod kromanden deres bedste agre på marken.”
Vend siden
Hvornår der igen blev kro i Nødebo vides ikke med bestemthed, men Nødebo kro fungerede i hvert fald som udskænkningssted i 1849, da den på Store Bededag hærgedes af den første brand, hvor i øvrigt Frederik d. 7. deltog aktivt i slukningsarbejdet. 66 år senere, d. 13. Juni 1915, brændte kroen igen ned til grunden og blev genopført.

Vil du vide mere tryk HER
vend siden
Kunst på Kroen
Forskellige kunstner vil i årets løb udstille deres kunst på Nødebo Kro. Her kan du se hvem der udstiller på Kroen i dette kavartal.
Vend siden
Hanne Sie
Fra mandag d. 3. maj til og med søndag d. 30. sep. 2021 udstiller billedkunstneren Hanne Sie fra Birkerød i Nødebo Kro’s lokaler.

Vil du vide mere tryk HER
Vend siden
Mangler du et sted at holde din fest.
Du kan med fordel leje kroens lokaler til din næste fest
Vend siden
Leje af kroens lokaler for medlemmer
Du behøver ikke at være medlem for at leje kroen. Men det gør det billigere. Medlemmer af foreningen "Forsamlingshuset Nødebo Kros Venner" kan en gang om året få en rabat på lejen på kr. 2.500.
Vil du have mere information tryk HER
Vend siden

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside