Er der liv nok i vores mad

20191009 Jan Friis Mikkelsen
 
Er der liv nok i vores mad
- en snak om moderne kost med Jan Friis-Mikkelsen

Onsdag den 9. oktober kl. 19.30
 
Chefkokken Jan Friis-Mikkelsen har siden 1987 drevet Restaurant Tinggården i Asserbo, som senest er udvidet med landhandel, mølleri og bageri. Han deler gerne sin begejstring og viden om god mad med andre.

Jan Friis-Mikkelsen er uddannet i Frankrig, men betragter sig selv som dansk kok, konditorbager og smagsdommer. Han optrådte første gang på TV i 1990’erne sammen med Claus Meyer i DRs madprogram ”Meyers Køkken”. Fra 2012 til 2016 var han sammen med Mette Blomsterberg dommer i de første fem sæsoner af ”Den store bagedyst” på DR1.

Restaurant Tinggården er indrettet i en gammel firlænget gård fra 1702 og forener på en afslappet måde det gamle danske bondehus med en madstil udsprunget af ideen bag det franske landkøkken, hvor retterne tilberedes med hjerte og kærlighed. Der skal bruges lokale råvarer af en overbevisende kvalitet, og de må gerne have haft en opvækst, der kan fortælles en god historie om.

Det er udgangspunktet for foredraget – eller samtalen – som Jan Friis Mikkelsen har givet overskriften: ”Er der liv nok i vores mad?”

Billetterne koster 100 kr. ved indgangen og 90 kr. i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk. Gratis med årskort.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 09-10-2019 19:30
Slut dato 09-10-2019 21:30
Billetpris ved indgang kr. 100,00
Billetpris ved forsalg kr. 90,00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside