Son Putillas

20191101 son putilas
 
Son Putillas
- en aften med salsa
Fredag den 1. november kl. 21
med mulighed for spisning kl. 19
 
Med deres melodiøse og dansevenlige blanding af traditionel caribisk musik, nyere musik og musik skrevet specielt til Son Puntillas har det i en årrække været et af de mest populære latin bands i Danmark.

Son Putillas er et af Danmarks populæreste salsaorkestre og leverer en forrygende cocktail af musikken, som den spilles på Cuba’s caféer og Casa de la Trova’er i form af Salsa, Son og Charanga krydret med et nip Bachata fra Den Dominikanske Republik og Boogaloo fra USA. Son Putillas havde sin debutkoncert på Kulturkajen Docken i København i 2009 og har siden rundt i landet trukket fulde huse, fyldt dansegulvene og fået meget positiv omtale.
Bandet sikrer en fest for såvel dem, der vil danse natten lang, som dem, der blot vil nyde de smægtende caribiske toner. Musikken er sejt swingende rytmer, som mange vil nikke genkendende til fra f.eks. filmen Bouna Vista Social Club.

Son Puntillas består af syv sangere og musikere fra Danmark og Caribien, kendt fra utallige events i ind- og udland: Ariel Turino fra Cuba (sang og percussion), Alex Mendez fra Cuba (sang og guitar), Antonio Salcedo fra Mexico (fløjte og sang), Yeziel Lazo  fra Cuba (conga og sang), Henry Wilson fra Costa Rica (conga og timbales), Ulrik Hindø fra Danmark (bas og sang) og Jørn Nagel (laud, violin og guitar).

Koncerten er med i Hillerød Novemberfestival - Musik & Teater 2019. Læs om festivalens mange andre tilbud på www.hillerodfestival.dk

Musikken spiller fra kl. 21, og inden de spiller kan man kl. 20.30 få en halv times instruktion i salsa, så man ikke begynder på helt bar bund, når rytmerne begynder for alvor.

Man kan spise middag på Kroen kl. 19 med en to-retters menu for kun 160 kr. (135 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Spisebilletter købes i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 30. oktober kl. 12. Men alle er naturligvis velkomne til musikken - også dem, der har spist hjemmefra.

Billetter til musikken koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 01-11-2019 21:00
Slut dato 01-11-2019 23:00
Billetpris ved indgang kr. 150,00
Billetpris ved forsalg kr. 140,00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside