Cross, Schack, Hemmer & Ostermann

20200117 Billy Cross alle
 
Cross, Schack, Hemmer & Ostermann
Fredag den 17. januar kl. 21
med mulighed for spisning kl. 19
 
Det er 16. gang, vi midt i januars kulde, sne og slud varmer salen på Nødebo Kro op, så Billy Cross og hans fantastiske musikere kan byde på god, gammel rock og rul tilsat en passende mængde humør og uforlignelig spilleglæde.
 
Det er en tradition, at man kan møde Cross, Schack & Ostermann på Nødebo Kro en fredag i januar måned, og Kroens lokaler plejer at være fyldt til bristepunktet. I 2017 udvidede de tre gamle ”legekammerater” gruppen med Dan Hemmer, som også elsker Rock'n'Roll og Rhythm’n Blues, og sammen får de musikken til at swinge på deres egen helt særlige måde. Billy Cross på guitar, Flemming Ostermann på bas, Dan Hemmer på hammondorgel og Mik Schack som rytmesektionen på vaskebræt.
 
Billy Cross kom til Danmark på en ferietur i Europa i 1974. Ved en koncert møder Billy sin kommende danske hustru og slår sig ned i København. I Huset i Magstræde (Musikcafe'en) sidder Mik Schack som booker og møder Billy Cross, der tropper op for at demonstrere sit guitar-spil. I årene, der følger, får Billy spillet i mange forskellige konstellationer og sat sin gode lyd til folk som C. V. Jørgensen, Bjørn Afzelius og selvfølgelig i et stort samarbejde med Delta'erne, der kommer til at hedde Delta Cross Band. Billy Cross er gennem årene blevet en kærkommen del af den danske rockscene og en yderst velkommen ”hus-kapelmester” på Nødebo Kro.


 
Inden musikken starter fredag den 17. januar kl. 21, kan man for kun 160 kr. spise middag med en to-retters menu tilberedt af Kroens frivillige kokkehold (der er rabat for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Spisebilletter skal købes i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 15. januar kl. 12.
 
Billetter til musikken koster 250 kr. ved indgangen og 240 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.
Gratis med årskort.

Der er kun ståpladser i salen.
 

Forsalg af billetter til dette arrangement TRYK HER

Kulturudvalget
Forsamlingshuset Nødebo Kro

Arrangement oversigt

Start dato 17-01-2020 21:00
Slut dato 17-01-2020 23:30
Max gæster kun ståpladser i salen
Voksen spisning pris kr. 160,00
Start spisning kl. 19:00
Billetpris ved indgang kr. 250,00
Billetpris ved forsalg kr. 240,00

Denne hjemmeside benytter cookies, som anvendes for at samle information omkring hvor mange mennesker, som besøger denne hjemmeside. Såfremt du fortsat anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Hent mere information omkring cookies og datapolitik på Noedebo-kro.dk. . ..

Jeg acceptere cookies fra denne hjemmeside