Kroen er både en institution og en forening
Man kan undre sig over, hvorfor der både er en forening og en institution. Det er der både en historisk forklaring på og en aktuel fordel ved.
Da en stor gruppe nødeboere i 1977 gik sammen og købte den nedlagte Nødebo Kro for at lave den om til forsamlingshus, var det vigtigt, at det enkelte medlem ikke kunne gøres økonomisk ansvarlig ud over det bidrag på 500 kr., man havde skrevet under på at give.
Derfor besluttede den stiftende generalforsamling den 13. april 1977 at etablere to juridiske enheder: ”Den selvejende Institution Forsamlingshuset Nødebo Kro”, som købte bygningen og dermed havde den økonomiske risiko ved ejerskabet, og ”Foreningen Forsamlingshusets Venner”, som er en støtteforening. For at gøre det nemt besluttede man, at bestyrelsen for foreningen også skulle være bestyrelse for institutionen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes